B7, Åben hovedtelefon

1.195,00

B7 er en rigtig lækker og yderst velspillende hovedtelefon.

Kopperne er lavet i valnøddetræ og er med det man kalder silkeglans, sådan mat uden at være mat. De er meget flotte i deres finish og man kan bare se at der er kælet for træet under produktionen.

Hovedbøjlen er med dejlig tyk polstring, størrelsen indstilles med en "klik"funktion, hvor alle delene er af metal, ophænget er metal, der er brugt meget fine materialer og et absolut minimum af plastik.

Puderne er lækre og bløde og noget tykkere end man ofte ser på hovedtelefoner i denne prisklasse.

Kablet går ind i den ene side og der er ingen synlige ledninger, der kan komme til at hænge fast og gå i stykker.

Alt er bare gennemført til mindste detalje og jeg er ikke engang begyndt at skrive om lyden endnu.

Lyden er stor og kødfuld, man kan næsten skære musikken i skiver når det kommer ud af kopperne "og hvad mener du så med det ??"

Jeg mener at der er en fin god stor scene og de forskellige instrumenter er nemme at adskille og zoome ind på enkeltvis, samtidigt er det kraftfuldt og med det mener jeg ikke at det hele er smurt ind i bas, mere at det hele står skarpt og tydeligt uden forstyrrelser af nogen art, de er sådan relativt neutrale i lyden med en lille stigning i den nedre og øvre del af spektret, sådan som de fleste gerne vil have lyden.

Samtidigt med at de har en stor og kødfuld lyd, er de også tunet så de ikke gør opmærksom på sig selv, de forsvinder og efterlader kun musikken.

Tekniske data:

16 Ohm, der gør dem yderst lette at trække.

20-20.000Hz

98 dB Spl, de kan spille HØJT.

Det er en OEM vare uden label, lavet af Clayton audio China, som også laver hovedtelefoner til de store kendte mærker.

Jeg har fravalgt alt lir i indpakningen og sender dem i en yderst kedelig brun papkasse, formålet med den manøvre er at bruge så meget som muligt af budgettet på lyden og komforten og mindst muligt på de ting som i bedste fald står og samler støv på en hylde. Der er dog en transportpose med i kassen, så de kan ligge trygt og undgå ridser når de bliver opbevaret. 

Related products