Hoved-grej er mit eget mærke og består af produkter jeg selv kan stå inde for på alle områder.

Du vil kunne finde nogle der er nøjagtig magen til på diverse auktioner med andre navne men tag ikke fejl de er ikke identiske med mine modeller, min vare vil altid være bedre end den der bare ligner min..

Det der er bedre ved mine produkter er at jeg er meget opmærksom på ting, de fleste ikke lige tænker over når de køber hovedtelefoner, komforten er for eksempel meget højt på min liste og der er stor forskel på noget der er "dejligt nok" de 10 minutter man står og lytter, men hvordan er de efter 8 timer ?? Sådan nogle ting tester jeg, også 12 og 15 timer..Så er der et potentielt problem, finder jeg ofte en god løsning inden det bliver et problem for mine kunder. f.eks er mit første produkt. Hoved-grej No1 (fantasien er mindre end kendskabet til hovedtelefoner :) ) med nogle puder der dels vil koge mange mennesker´s hjerner og samtidigt fjerne en del af kraften i bassen, de er også ret små, så der har jeg valgt at lægge et sæt puder i der er langt bedre..

Jeg søger også at eliminere pap det er pænt og ser flot ud i en butik, personligt vil jeg bare hellere bruge mine penge på en transportkasse der kan beskytte mine hovedtelefoner, mens jeg ejer dem, hvad kommer det mig ved hvordan de ser ud på hylden i butikken ?? Så de fleste af mine produkter vil være i en ikke prangende eller blærerøvs-dyr æske, men en lille OK æske man man kan opbevare sine ting i når de ikke er i brug, pap smider man bare ud....

Mine produkter vil ikke komme til at være den samme smag på 25 forskellige flasker, jeg forsøger med vilje at undgå en rød linje i min produktserie, i det mindste med lyden, dels fordi at jeg jo som alle andre mennesker end jeg selv har dårlig smag (hmmm ??) og fordi jeg selv holder meget af forskellig lyd til forskelligt humør, eller musik, god komfort og kvalitet altid, men ens ?? nej..

Jeg går meget ensporet efter kvalitet og pris, hvordan ting er pakket ind og hvor dejligt det føles at pakke ud er ikke ting der er på min radar, jeg vil også hellere have noget umoderne der spiller godt end noget smart der lyder som at trække et æsel i halen, god lyd, komfort, holdbarhed er hvad jeg ser på og de er alle lige vigtige, så der er 1 års garanti og med mindre du har mast tingene helt flade med en bus eller sådan, vil jeg aldrig andet end bytte eller hjælpe med et smil og falder de ud af lommen og bliver kørt over af din pladevibrator så prøv mig, hjælpen vil være i produktet´s levetid, så er der problemer med mine produkter, kontakt mig..

Varerne jeg finder, finder jeg primært i Kina, Kina er så stort, at der er mange mange mærker vi aldrig kommer til at finde ud af eksisterer og flere af dem, specielt dem til kineserne selv er af ret fin kvalitet og det er dem jeg leder efter, dem hvor det er en relativ lille biks der står bag, det betyder nemlig at små kunder som jeg, betyder noget for dem og jeg derfor kan få justeret tingene i en mere vestlig retning, med hensyn til komfort og lyd Holdbarheden gør jeg hvad jeg kan for at sikre med kvalitetskontrol af hver 4. enhed, det er godt og vel dobbelt så finmasket et net som normalt, ting kan gå galt fabrikken kan have fået en kurv med "dårlige æbler", jeg prøver at undgå dem så godt jeg kan..

Jeg føler et stort ansvar overfor mine produkter og ikke mindst mine kunder og derfor vil der ikke være nogle produkter jeg tager ind, bare for at have noget nyt, der vil kun komme nye produkter når jeg finder noget jeg selv synes er bedre end, hvad man/jeg normalt forventer til den udbudte pris og det er ikke bare lidt bedre, det skal helst være sådan at jeg danser nøgen rundt på bordet af glæde...For mig er navnet "hoved-grej" et kvalitetsstempel og når jeg sætte  "mit navn" på noget skal det helst ikke være noget hvor mine kunder tænker "det er da ikke noget at skrive hjem om", de skal helst rende ind til naboen og blære sig, det er bedre sådan....

For dig der godt kan lide at skille ting ad, vil det også kunne blive et sjovt projekt der vil med tiden komme guider til hvordan du kan forbedre/forandre dine hovedtelefoner´s lyd. Jeg håber at kunne lave projekter der passer til "almindelige" mennesker, relativt simple ting de fleste kan finde ud af og med en god effekt..