Takstar HF 580

1.895,00

Takstar 580 er en ny og billig planar hovedtelefon, den spiller som noget der burde koste mindst 3 gange så meget og det gør de fleste planar hovedtelefoner også, nogle helt op i samme prisklasse som en god brugt bil.

De er også lette at trække, de fleste Planar modeller kræver at man har en ekstra forstærker for at man kan spille højt nok, men ikke Takstar HF 580, de når et lydtryk der vil tilfredsstille de fleste fra en Smartphone eller musikafspiller.

Komforten er også rigtigt lækker, specielt synes jeg at stofpuderne er ekstremt lækre i brug. Det at puderne er ovale, ligesom et øre, giver lidt ekstra plads, der er også et sæt kunstlæder puder med i pakken.

Jeg vil beskrive lyden som sjov, det er ikke en ultra korrekt hovedtelefon som f.eks Ollo modellerne, dette er en hovedtelefon der opfordrer til dans på bordene, er du lidt mere roligt anlagt, vil de få dig til at sidde og vippe med foden.

Lyden er lavet så man ikke bliver træt i hovedet, diskanten er lækker og ikke skærende uden at miste detaljer, der ikke ingen hvæsen på S og Z og bassen er dyb og lækker.

 Alt i alt er dette en hovedtelefon der giver dig utroligt meget for dine penge.

 

Related products